top of page
Sidder på sofaen

Pædagogik & faglighed

Positive resultater for beboerne

Vi arbejder fokuseret på at skabe solide positive resultater for vores beboere. Helt konkret betyder det bedre trivsel, færre psykiatriske indlæggelser og et markant mindre forbrug af medicin.

 

I takt med at beboerens funktionsniveau øges, mindskes også behovet til pædagogisk støtte, så beboeren over tid klarer mere på egen hånd og støttebehovet kan reduceres i takt med dette.

Services: Services

Vi arbejder med at skabe strukturerede, forudsigelige og genkendelige rammer for den enkelte, dette da vi ved at faste, meningsgivende rutiner skaber tryghed. Vi stiller få, overskuelige krav og udvikler beboerens positive kompetencer gennem små og sikre succesoplevelser hver dag. I et tæt samarbejde med de pårørende bygger vi bro mellem hverdagen og familielivet.

Vores arbejde handler i bund og grund om livskvalitet og om at hjælpe vores beboere til at opnå et stabilt livsforløb uden frustrationer, nederlag og daglige kampe. En dagligdag hvor beboeren har overskud til at opleve det nære, nyde meningsfyldte aktiviteter og udvikle sig på egne betingelser.

Vi arbejder helhedsorienteret og tager udgangspunkt i en miljøterapeutisk tilgang, hvor personalet og miljøet er en del af behandlingen i hverdagen. Vi bruger relationsarbejdet og miljøet som udviklingsfremmende tiltag omkring børnene og de unge. I det miljøterapeutiske relationsarbejde forholder de voksne sig anerkendende, jeg-støttende og spejlende overfor barnet eller den unge og hjælper på denne måde barnet eller den unge med at knytte sunde relationer til de voksne.

Vi opdeler i visitation og indskrivning vores beboere efter følgende kriterier:

  • Alder

  • Psykisk og fysisk funktionsnedsættelse

  • Sociale problemer

  • Lav, moderat eller højt funktionsniveau

  • Indlæringsmæssige problematikker

 

Børn & unge under 18 år

Når vi arbejder med børn og unge under 18 år, opstilles der pædagogiske mål ud fra principperne bag ICS (Integrated Children’s system). Det pædagogiske arbejde med barnet vil som udgangspunkt være tværfagligt, og vi har særligt fokus på barnets udviklingsmæssige behov omkring:

  • Sundhedsforhold

  • Skoleforhold og læring

  • Fritidsforhold og venskaber

  • Udvikling og adfærd

  • Familieforhold og relationer

Borgere over 18 år

I vores botilbud for borgere over 18 år opstiller personalet pædagogiske mål der tager udgangspunkt i den enkelte beboer handleplan. Der udarbejdes udviklingsplaner for at arbejde målrettet med at udvikle specifikke færdigheder. Mål, indsats og resultater dokumenteres i VUM.

I dagligdagen arbejdes der med at tilpasse metoderne til den borger ud fra en individualiseret og særlig tilrettelagt pædagogik. Der anvendes bl.a. skemastruktur, tablets, kognitive samtaler, m.m. med henblik på at finde frem til metoder, der virker for den enkelte.

Effektmåling

Der tages udgangspunkt i kommunens § 141 bestilling, når der oprettes mål i en pædagogiske udviklingsplan. Vi opretter udviklingsmål i journalsystemet til at dokumentere og måle effekten af de opsatte mål.

Metoden er valgt for at skabe en helhedsforståelse og et samlet arbejdsredskab mellem myndighed og Ad-Hoc Projekt.

Dokumentation af indsatser

Vi benytter godkendt journalsystem (Sofus), hvori vores dygtige medarbejdere med udgangspunkt i enten Integrated Children's System (ICS) eller voksen udredningsmetoden (VUM) tilrettelægger en helhedsorienteret pædagogisk indsats. Personalet opretter udviklings mål og følger kontinuerligt op på effekten af indsatsen.

1639E5D4-1F42-421E-A694-8F69D97F735B.jpeg
Moppekost
Hjemmeundervisning

Jeg-Støttende samtale

En metode til at give lindring, når det gør ondt indeni.

Den grundlæggende ide er at understøtte fokuspersonen i at sætte ord på stemninger, følelser og kropsprog.

 

Samtalen giver mulighed for, at fokus- personen oplever sig som betydningsfuld, at han/hun er noget værd. At der er mulighed for at erkende sig selv som et aktivt handlende menneske med ønsker, drømme og visioner for fremtiden.

 

Metoden er kendetegnet ved at understøtte fokuspersonen i at finde egne ressourcer, at blive rummet i egne følelser.

Principper i jeg-støttende samtaler:

Jeg-støttende samtaler skal forgå i et neutralt rum. Det er vigtigt at samtalen ikke bliver forstyrret. Tiden kan variere mellem 3 kvarter til en time.

Samtalen skal planlægges over et længere forløb, herunder også tidspunkt for start og afslutning. Det der tales om ved samtalen er fortroligt og kan under ingen omstændigheder forsætte uden for rummet.

ADL-Træning

Vores botilbud indtænker ADL-træning i alle hverdagens aktiviteter, så borgeren er bedst muligt rustet til at komme ud i egen bolig.

 

ADL – træning (almindelig daglig livsførelse) hvor personlig hygiejne, rengøring af eget værelse, tøjvask, rydde op efter sig selv på fællesarealer, handle ind og lave mad er en integreret del af den adfærdsterapeutiske ramme på vores botilbud.

 

Igennem Almen Daglig Levevis (ADL) fokuseres der på de færdigheder der er nødvendige for at beboeren kan bo i egen lejlighed og indgå i det resterende samfund. Disse færdigheder er primært: praktiske gøremål såsom rengøring, sund hygiejne, relationsdannelse, at kunne bo selvstændigt samt med en struktureret hverdag.  Med ADL er vi med til at udvikle beboernes evne til at kunne bo i egen lejlighed og begå sig i det omgivendesamfund.

Effekten ved denne målrettede adfærdsterapeutiske indsats har overordnet til hensigt at træne borgeren i selvstændigt at kunne opretholde en adfærd, der skønnes nødvendig for at kunne fungere hensigtsmæssigt i egen bolig.

Miljøterapi

Miljøterapi er, som navnet lyder, terapi i miljøet. Miljøterapi er en psykiatrisk behandlingsform, der baserer sig på viden og teori om, hvilke forhold der er sunde for os at leve i og hvilke, der risikerer at gøre os syge.

Miljøterapi er en løbende proces, hvor behandlingen er integreret som en naturlig del af hverdagen. Miljøterapi bygger på forståelsen af, at alle faktorer i miljøet skal ses som et samlet system, der påvirker barnet, den unge eller voksne.

 

Derfor foregår behandlingen både i det nære miljø (bosted eller opholdssted), men også i det omkringliggende samfund, som den unge på sigt bevæger sig ud i.

Målet med et miljøterapeutisk samarbejde er at skabe et trygt og terapeutisk miljø for den unge.

Hvad er kognitiv miljøterapi?

I den kognitive terapi er fokus på, hvordan man oplever og fortolker verden. Kognitiv miljøterapi giver barnet, den unge eller voksne mulighed for at finde alternativer til uhensigtsmæssige reaktionsmønstre samt mulighed for at udvikle nye færdigheder. 

bottom of page